Information fra bestyrelsen Juni 2024

Information fra bestyrelsen juni 2024
Søndag lidt før kl. 13.00 mødtes en flok glade pramdragere på festpladsen til
oprydning efter festen kombineret med åbent bestyrelsesmøde.
Hermed skal lyde en tak til arrangørerne for den gode fest!
På mødet blev der talt om følgende:
– Drænene er blevet grundigt undersøgt og gennemspulet. Der skal foretages
noget udbedringsarbejde, men drænenes tilstand er ikke så ringe som frygtet.
Udbedringsarbejdet påbegyndes i den kommende uge.
– Bestyrelsen har holdt møde med den ene af campingpladsens ejere. Claus
informerede kort om mødet. Se mere herom nedenfor.
– Den deklaration, der blev udarbejdet af Gjern Kommune i 1974 i forbindelse
med udviklingen af sommerhusområdet Pramdragerparken, er stadig gældende,
om end den er noget forældet. Den danner grundlag for nogle af vores
vedtægter. En del af deklarationen overholdes ikke, og den spænder i nogen
grad ben for udviklingen af området. Derfor bliver en del af bestyrelsens
arbejde frem mod næste generalforsamling at undersøge mulighederne for at
ændre på deklarationen. Formålet er at tilpasse deklaration og vedtægter til
virkeligheden og til de behov der nu og fremover.
– Den vendeplads der er ved Pramdragerparken 77-79 er meget mudret. Ejerne af
de pågældende matrikler vil lave et forsøg med grus, så vendepladsen kan blive
farbar.
– Der blev spurgt til arbejdet med fællesfaciliteter på festpladsen. En ansøgning
til kommunen er under udarbejdelse.
– Der blev også spurgt til vores en gang så flotte velkomstskilt. I forbindelse med
næste arbejdsdag bliver skiltet taget ned, slebet og lakeret.
Vedr. mødet med campingpladsen
Mandag d. 17. juni holdt bestyrelsen et lille møde med Ida Dresen, der sammen med
sin mand Kasper ejer og driver campingpladsen, som også er deres hjem. Baggrunden
for mødet var, at der har været nogle mindre misforståelser mellem ejere og lejere fra
Pramdragerparken og ejere og gæster på campingpladsen. Der var et gensidigt ønske
om at få udryddet disse misforståelser og etablere et frugtbart naboskab, hvor vi kan
drage nytte af hinanden. Mødet var meget konstruktivt.
Campingpladsen har en lille butik, hvor det er muligt at købe lidt basisvarer samt is,
slik, øl og vand. Her kan man også bestille morgenbrød til afhentning i butikken, hvis
man har bestilt senest kl. 21.00 aftenen i forvejen på tlf: 88446090. Man kan også
benytte en app, der hedder GoVisit, der kan hentes i App Store og Google Play eller
skrive en mail til mail@sohojlandetscamping.dk. Endelig kan man sætte dette
kortlink (kortlink.dk/2qh72) ind i adressefeltet i sin browser og lave en bestilling. I
stedet for plads skriver man sin adresse i Pramdragerparken.
Søndage i uge 28, 29 og 30 kan man købe wok-mad til take-away mellem kl. 16.30
og 20.00. I de samme uger om onsdagen vil der holde en fiskebil kl. 14.00-16.30.
Med hensyn til faciliteterne hos os og på campingpladsen er der lavet følgende aftale:
Campingpladsens gæster må gerne springe i åen fra vores bro, men de må ikke tage
ophold på broen. Vi må gerne gå i land på campingpladsens strand, hvis vi er drevet
med åen, men vi må ikke opholde os på stranden.
Her markerer lågen ved den lille bro grænsen mellem de to områder.
Hvis man ønsker at opholde sig på pladsen og bruge faciliteter som fx legeplads og
toiletter, skal man betale det samme gebyr som en dagsgæst, nemlig 40,- kr. Er man
ude at gå, må man gerne gå igennem campingpladsen uden at betale og uden at
benytte faciliteterne. På samme vis kan campingpladsens gæster gå ture i vores
område.
Ida og Kasper er på 24/7 fra påske til slutningen af september. Fra oktober til påske er
pladsen lukket helt ned. I den periode er pladsen at betragte som familien Dresens
private have, og vi har derfor ingen adgang. I den periode er lågen låst.
For de grundejere i Pramdragerparken, der lejer deres hus ud, er det ikke tilladt at
bruge campingpladsens faciliteter til at reklamere for de muligheder der er i
nærområdet. Hvis man lejer sit hus ud, vil det være en god ide at gøre rede for
ovenstående i en info-mappe

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.