Asfaltering af indkørslen

Asfaltering af indkørslen til Pramdragerparken, som besluttet på generalforsamlingen.

Vejen lukkes den 5. maj. Vejstykket ca. 200m asfalteres den 5. maj – den dag vil det ikke være muligt at køre ind eller ud af Pramdragerparken.

Midlertidig parkering. Ejeren af Campingpladsen har oplyst, at der må parkeres den 4. og 5. maj langs grusvejen ned til campingpladsen.

Forberedelse af vej. Torsdag den 4. maj vil vejstykket blive rettet op med stor maskine, men det vil være muligt at køre ud og ind i området med visse forsinkelser.

Beklagelse. Vi beklager den korte varsel, men asfaltfirmaet har først i dag tirsdag meldt ud, hvornår arbejdet vil blive udført.

Vejchikane. Ca. en uge efter asfaltering vil der blive opstillet vejchikane som hidtil.

Orientering. Denne meddelelse er sendt ud til alle sommerhusejere der modtager e-mail, ligeledes er meddelelsen lagt på foreningens hjemmeside, og der opsættes stort synligt skilt på vejen med oplysning om vejlukning. Hvis man har lejet sommerhuset ud bedes man oplyse lejerne herom.

Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne

Dorthe Christensen
Tlf. 22442799

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.