Pressemeddelelse

Grundejerforeningen Pramdragerparkens generalforsamling har den 06.04.2019 talt.

Der er valgt nye medlemmer. Den nye bestyrelse er fuldtallig. Det tegner godt. Velkommen til alle. Endelig konstituering af ny bestyrelse er udsat til først i maj, når vores kasserer er tilbage, og vi kender hinanden godt nok til at sammensætte den ny bestyrelse bedst muligt, – med bedst mulig udnyttelse af de valgtes kompetencer. Den fremgangsmåde er i øvrigt på anbefaling af generalfor-samlingens meget kompetente dirigent fra Fritidshusejernes Landsforening (FL), formand Johs. Chr. Johansen.

Undertegnede tidl. næstformand fungerer i den kommende måned som fungerende formand.

Jeg takker alle dem som er ophørt, og som har bidraget til det fælles bedste i forrige bestyrelse.

Ikke mindst tak til Dorthe, der som formand har ydet et stort stykke arbejde.

Ny persondatalov: Vi har fået en ny persondatalov, som også omfatter grundejerforeninger. Jeg har f.eks. ikke lovlig adgang til medlemskartoteket. Indtil vi har helt fat om, hvordan vi omgås de nye bestemmelser lovligt fremover, kan foreningen – i vigtige spørgsmål – kontaktes på telefon eller gerne SMS 51355360. Der kommer snarest muligt nyt på hjemmesiden.

Venlig hilsen

Helen Marie Sørensen / fungerende formand.

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.